Billund er Børnenes Hovedstad

Her lærer børn gennem leg og er skabende verdensborgere

Vi tror på..

..at børn er mindst lige så kompetente som voksne. Og det gør Billund kommune til et særligt sted i verden. Et sted, der insisterer på en legende og anerkendende tilgang til livet og børns kompetencer.

Og når hele kommunen går sammen om at skabe Børnenes Hovedstad, er det ikke for sjov. Det er for fremtiden. En fremtid, der kan blive klogere, sjovere og mere menneskelig.

Hvor leg, læring og kreativitet gennemsyrer ikke blot uddannelser og erhvervsliv, men også byplanlægning og kommunalpolitik. Et sted, der skaber verdensborgere med et udsyn, der rækker langt ud over kommunens grænser. Og det kræver kun, at vi voksne lærer at lege. Igen. Vi er alle født nysgerrige.